Victor & Alberta

I eftersommeren 1905 kom
to små børn fra De Vestindiske Øer til København som et led i det danske
skolevæsens plan om at uddanne børn fra øerne som lærere, så de med
tiden kunne rejse tilbage og undervise.
Børnene Victor og Alberta blev optaget på Det Kongelige
Vajsenhus. Ingen af dem kom nogensinde tilbage til De Vestindiske Øer,
som i 1917 blev solgt til USA.
Alberta døde 16 år gammel af lungebetændelse, men Victor
(Cornelin) kom på seminariet og blev lærer og senere viceinspektør i
Nakskov i en lang årrække.
Her skrev han erindringsbogen "Fra St. Croix til Nakskov",
hvor man kan læse hans levende beskrivelse af tiden i Danmark.

Alberta i en geografitime. Danmarkskortet er blevet
restaureret og kan ses i lokale nr. 2.
Samling i gården med Victor og Alberta i forgrunden