Vajsenhusets historie
Det første egentlige Vajsenhus i Europa blev stiftet i 1698 af August Hermann Francke i Halle (Tyskland). 
I Franckes levetid blev der oprettet ikke mindre end seks Vajsenhuse i store, tyske byer.
Det Kongelige Vajsenhus blev stiftet af Frederik IV den 11. oktober 1727 som en institution for forældreløse og faderløse børn.
Kongen havde foræret stiftelsen den store bygning "Det Ridderlige Akademi" på Nytorv. Her havde man tidligere uddannet landkadetter. Bygningen blev indrettet til skoleformål og modtog på stiftelsesdagen, som også var kongens fødselsdag, de første 100 forældreløse børn. Stiftelsesdagen festligholdes stadig.
I 1740 tildelte Christian VI stiftelsen bibelprivilegiet og i 1778 fik vi, under Christian VII, salmebogs-privilegiet. Disse privilegier tilhører Vajsenhuset den dag i dag og udgør en væsentlig del af skolens økonomi. I fundatsen for Det Kongelige Vajsenhus skriver Frederik IV bl.a.:
"Børnene skal vel grundes i Guds Kendskab og vel anføres i Læsen, Skriven og Regnen. Dernæst skal de oplæres i gode Sæder, og hvad videre, som kan gjøre dem beqvemme til Arbejde og Tjeneste."
Efter Københavns brand i 1795, hvor skolen brændte ned til grunden, flyttedes den til Købmagergade ved Runde Tårn.
Siden starten af 1800-tallet har skolen også optaget børn af enlige forsørgere.
Kostskoleafdelingen blev nedlagt i takt med, at de forældreløse børn kom i familiepleje.
I 1875 indviedes en ny skolebygning i Nørre Farimagsgade ved Nørrevold.
Det er i denne bygning skolen stadig holder til.
I 2002 indviedes en ny bygning i gården bag den oprindelige bygning.
Ved stiftelsesfesten i 2008 blev den nye tagetage på hovedbygningen indviet. 
Efter et år med stillads, håndværkere, larm og støv, kunne det nye bibliotek samt lokalerne til billedkunst og håndarbejde endelig tages i brug.