Vajsenhuset i dag

Som skolen fremtræder i dag, er den kun i mindre grad en skole for
forældreløse børn, men optager i langt højere grad børn af enlige
forsørgere.
Den gamle fundats er den grundvold, skolen bygges på. Vi
prøver i dagens skole at skabe en skoleform med faste rammer, hvor alle
børn kan føle sig trygge i et varmt, men struktureret miljø.
Vort mål med undervisningen er, at eleverne skal lære noget,
så de med gode skolekundskaber står vel rustede, når de skal ud i
tilværelsen.
Kristendomsundervisningen er et obligatorisk fag, som man
ikke kan fritages fra på Det Kgl. Vajsenhus. Skolen oplærer børnene i
den kristne tro, som en værdi, der er værd at bygge sit liv på.