Målsætning
Det Kongelige Vajsenhus danner dagligt rammen om 380 børns skolegang. Børnenes trivsel er en forudsætning for, at de udvikler sig harmonisk. Det er derfor vigtigt, at børnene udvikles i et skolemiljø, hvor de føler sig set og respekteret og fungerer i de sociale fællesskaber, som skolen rummer.
Hvor mange børn med forskellige forudsætninger færdes i et dagligt samvær, er brydninger uundgåelige. Skolen skal derfor i samarbejde med forældrene opdrage børnene til at:
• udvise tolerance og give plads for hinanden
• drage omsorg for hinanden og
• håndtere konflikter på en konstruktiv måde.
Skrevet af Henrik Miller, Robert Reibe, Kim Hagenbo og Martin Agerbak Madsen
Forebyggelse af mobning
Skolen skal over for børn og forældre formidle viden om de forhold, der kendetegner mobning. Dette sker primært gennem emnearbejde i klasserne og på forældremøder, hvor emnet skal være et fast punkt til drøftelse. Herved gives børn og forældre mulighed for at kunne afdække omfanget af et givent problem og eventuelt deltage i løsningen heraf.
Mobning betyder, at en person systematisk forfølges eller udelukkes på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Der er næsten altid passive tilskuere til mobning. Disse passive tilskuere skal gøres aktive i indsatsen mod mobning, så de også tager ansvar for at komme den til livs. Vi ønsker, at man fokuserer på ansvar frem for skyld.
Skolen opmuntrer forældrene til at sætte sig ind i, hvilke aktiviteter der kan forebygge mobning og ligeledes til at læse om emnet mobning i litteratur, som skolen gerne stiller til rådighed. Vi foreslår konkret, at forældre arrangerer samvær for børnene uden for skoletid. Fx spisegrupper, hvor man besøger hinanden og får kendskab til, hvordan de andre i klassen bor og har det.
Skolen sikrer lærerne den nødvendige efteruddannelse på området, ligesom klassens sociale trivsel er et fast punkt på møder mellem lærere og ledelse. Nyansatte lærere gives mulighed for, gennem kurser, at opnå generel viden om emnet.
Vajsenhusets kulturelle værdisæt
Der er gennem Vajsenhusets lange historie opbygget en række fællesskabstraditioner, som skolen stolt holder i hævd. Skolen skal bevidst arbejde på at udvikle den skolekultur, der er med til at styrke fællesskabsfølelsen. Det kristne grundsyn og de medmenneskelige
værdier, der er grundlaget for skolens virke, skal være synlige i skolens hverdag. Som skole med kristne grundværdier er det vigtigt for os, at alle lærer at udvise tolerance og hensyn over for andre mennesker. Det er derfor naturligt, at man i undervisningen tilrettelægger situationer, hvor man oplever betydningen af godt medmenneskeligt samvær.
Konkret udmøntning af skolens trivsels- og antimobbepolitik:
Elever
• skolen organiserer klasserne i trin I, II og III
Trin I er startklassen til og med 3. klasse.
Trin II er 4. til og med 6. klasse.
Trin III er 7. til og med 9. klasse.
• aftalt venskabstid mellem klasser. Princippet for en venskabsklasse er, at alle startklasser kobles på en 3. klasse. Der skemalægges tid til sociale og faglige aktiviteter på tværs af disse klasser. Ordningen fortsætter gennem fire skoleår, hvorefter den tages op til overvejelse med henblik på eventuel fortsættelse resten af skoleforløbet. Hensigten er at skabe tryghed for de yngste og socialt ansvar for de ældste børn
• sociale dage (idrætsdage, udflugter, lejrskoler, team building, sæsonbestemte arrangementer som kirkegang, juleklip etc.)
• ud over den daglige fælles morgensang afholdes en månedlig morgensamling i gymnastiksalen med underholdende indslag
• målrettet anvendelse af legatmidler til styrkelse af kammeratskab. Skolen råder over legatmidler, der kan anvendes som støtte til planlagte arrangementer med et defineret trivselsfremmende formål
• klassesætsamling til hvert klassetrin med litteratur til emnearbejde om børns rettigheder, venskab, trivsel etc. Der anskaffes relevant
materiale i biblioteksregi
• køreplan for klassens modtagelse af nye elever. Formålet er, at hver klasse er bevidst om, at man som ny elev kan have særligt behov for kammeratlig støtte og opmærksomhed
• fællesarrangementer på trinnene med temaet trivsel. I inudvalgene arbejdes gennem skoleåret med trivselsfremmende aktiviteter
• aftaler om/regler for brugen af elektroniske medier. Hensigtsmæssig brug af disse kan efter lærerens skøn indgå i et pædagogisk forløb - fx gennem samtaler om etik i brugen af sms og chatfora
• trivselspatrulje bestående af elever fra 6. klasse igangsætter legeaktiviteter for yngre årgange i frikvartererne. Ordningen skaber
kontakt mellem elever fra forskellige klassetrin. De yngste børn oplever tryghed gennem aktivitet i frikvartererne; de ældre modnes
gennem deres indsats som rollemodeller og omsorgsgivere
• skolen gennemfører mindst en gang hvert tredje år en ndersøgelse af elevernes undervisningsmiljø. Til formålet udarbejdes et officielt spørgeskema, som besvares anonymt af elever. Undersøgelsens resultat anvendes som udgangspunkt for handleplaner
• elevrådet skal have en trivselsfremmende rolle. Til elevrådet er der knyttet kontaktlærere, som refererer til pædagogisk råd. Elevrådsrepræsentanterne fremlægger synspunkter fra klasserne og melder tilbage til disse. Elevrådets formand og næstformand deltager i Elevernes Landsorganisations årsmøde
• Inddragelse af eleverne i den organiserende proces. Idéudvikling sker sammen med eleverne.
Forældre
• indgår i konstruktiv dialog med skolen om gensidige forventninger til barnets skolegang
• skolen forventer, at forældre så vidt muligt deltager i alle skole/hjem-arrangementer, da det ofte er her, man aftaler løsninger af eventuelle trivselsproblemer. Evt. etableres pasningsordning ved møder i samarbejde med lærerne
• forældre skal bidrage til at skabe trivsel i klassen bl.a. ved at udforme fødselsdagspolitik. Skolens officielle politik er, at man,
når der skal holdes fødselsdag, inviterer alle klassens piger eller alle drenge eller hele klassen.
Lærere
• lærerne sikrer, at formen for forældrearrangementer bliver uformel, så alle føler sig trygge ved at tage ordet
• lærerne har ansvar for, at beslutninger indgået ved forældremøder føres til referat
• lærerne sikrer, at der i hver klasse afholdes mindst to sociale klassearrangementer med lærer- og forældredeltagelse. Målet er, at
alle børn i en klasse deltager – også selvom deres forældre skulle være forhindret i at deltage. I sådanne tilfælde må der laves indbyrdes aftaler mellem forældrene, så alle børn sikres deltagelse
• lærersamarbejdet omkring klasserne foregår i teams, der i dagligdagen arbejder tæt sammen omkring klassernes sociale og faglige udvikling. Herudover mødes teamet mindst én gang om året med skolens ledelse. Ved dette møde skal klassens sociale liv altid
drøftes.